🏸 TIK Badminton Nyhedsbrev
Maj & Juni 2025
🔔 Aktivitet i klubben – også efter holdturneringen
Selvom holdturneringerne sluttede i marts, har der været fuld gang i klubben! Søndag den 4. maj holdt vi det traditionsrige loppemarked i City2, hvor alle 70 stande på torvet var hurtigt udsolgt. Torvet summede af liv fra kl. 10 til 16, og vi takker både sælgere og besøgende for en rigtig god dag.
🏆 Ungdomsturnering med hjertet
Den 24.-25. maj afholdt vi en åben ungdomsturnering for U11AB og U13AB med ca. 100 deltagende spillere fordelt på 14 rækker. Weekenden bød på intens spil, masser af energi – og både sved, tårer og store smil. Har du endnu ikke oplevet en ungdomsturnering i TIK, så kom endelig forbi næste gang og mærk glæden ved badminton på tæt hold.
📅 Juni – sæsonafslutning og sommersjov
Juni markerer afslutningen på sæsonen, men hallen er stadig åben frem til 27. juni, så der er masser af tid til træning. Bemærk dog følgende lukkedage:
- 5. juni: Grundlovsdag
- 9. juni: 2. pinsedag
- 17. & 19. juni: Hal A er lukket
(Særligt for torsdags-hold: I har kun træning 12. og 26. juni)
Se alle lukkedage og aktivitetskalender her:
📋 Lukkedage i listeform
📆 Kalender med aktiviteter
🎉 Sommerafslutning & Forældre-Barn Turnering
Søndag den 22. juni inviterer ungdomsafdelingen til forældre-barn turnering i Taastrup Idrætscenter. Det er badminton for sjov, hvor et barn og en voksen danner makkerpar og spiller mod andre.
- 🕚 Vi starter kl. 11 med fælles opvarmning
- 🕒 Slutter omkring kl. 14
- 🌭 Derefter hygger vi med grillede pølser ved klubhuset
🔗 Tilmeld jer både turnering og grill her:
https://tik-badminton.dk/cms/ProfileEventEnrollment.aspx?EventID=60
Vi håber også at se klubbens øvrige medlemmer til grill og hygge fra kl. 14!
👥 Ungdomsafdelingen vokser!
Vi har oplevet en flot medlemsfremgang i ungdomsafdelingen – og det mærkes!
- På Fløng-holdet har vi haft op til 24 spillere til træning
- Torsdagens begynderhold er også fyldt godt op
- Onsdagens begynderhold hos Noah topper med 26 tilmeldte og venteliste
Vi har i samarbejde med DGI desuden været ude på lokale skoler og introducere badminton i idrætstimerne – bl.a. på Mølleholmskolen, Torstorp Skole og Fløng Skole. Det gentager vi næste sæson.
💪 Frivillige søges!
Vi har en stærk, men lille gruppe af frivillige – og vi har brug for mange flere hænder.
Klubbens økonomi støttes primært af:
• 5 årlige åbne turneringer
• 4 årlige loppemarkeder i City2
Derudover arrangerer vi løbende aktiviteter for ungdommen – fx natminton, julehygge og sommerafslutninger – som er med til at skabe fællesskab og glæde i klubben. Disse arrangementer kræver også frivillige kræfter.
Har du lyst til at give en hånd med – stor eller lille – så kontakt os. Dine bidrag gør en kæmpe forskel!
🎉 Tak for en god forårssæson – vi glæder os til at se jer til sommerafslutningen og til en ny, spændende sæson efter ferien!
Med venlig hilsen
TIK Badminton