TIK Badminton inviterer
Yonex Cup Nytårsturnering 2026
Afslut badmintonåret med spændende kampe og god stemning i Taastrup! Vi inviterer alle seniorer i A-, B-, C- og D-rækken til vores traditionsrige nytårsturnering søndag den 27. december 2026.
Tag klubkammeraterne med, få gang i benene efter juledagene, og vær med til at runde året af med badminton og fællesskab. Vi glæder os til at byde både nye og tilbagevendende deltagere velkommen.
Dato og tid
Søndag den 27. december 2026
Forventet kampstart kl. 09.00
Spillested
Taastrup Idrætscenter
Parkvej 78, 2630 Taastrup
Rækker og kategorier
Turneringen er åben for senior A, B, C og D. Der spilles i følgende kategorier:
- Herresingle og damesingle
- Herredouble og damedouble
- Mixdouble
Du kan deltage i højst to kategorier. I double og mixdouble kan du tilmelde dig med en fast makker eller med X-makker. Ved X-makker forsøger turneringsledelsen at finde en makker til dig.
Turneringsform og tidsplan
Vi har 17 baner til rådighed og tilstræber at afvikle hele turneringen søndag. Vi forventer kampstart kl. 09.00.
Vi tilstræber, at alle får mere end to kampe. Der kan spilles pulje-cup, cup eller Swiss Ladder afhængigt af deltagerantallet. Den endelige turneringsform og tidsplan fremgår af programmet på BadmintonPlayer.
Der spilles efter de nye 15-pointregler. For at holde tidsplanen skal kampene begynde umiddelbart efter afprøvning af bolde.
Bolde og præmier
Der spilles med Yonex AS30.
Også i år vil der være gode nytårspræmier. Præmierne uddeles løbende, når de enkelte kategorier er afsluttet. Der vil desuden være en eller flere udtrækningspræmier.
Tilmelding på BadmintonPlayer.dk
Tilmelding og betaling sker via BadmintonPlayer.dk.
Sidste frist for tilmelding er
torsdag den 10. december 2026.
Gå til tilmelding på BadmintonPlayer.dk
Indskud fremgår af tilmeldingen. Du kan også scanne QR-koden for at åbne tilmeldingen på BadmintonPlayer.dk.
Scan for at åbne BadmintonPlayer.dk
Praktisk information
Program: Programmet offentliggøres på BadmintonPlayer senest 7 dage før turneringen. Følg med i programmet og eventuelle opdateringer.
Ved ankomst: Meld din ankomst ved dommerbordet, og vær klar, når din kamp bliver kaldt ud.
Parkering: Nogle parkeringsområder ved idrætscenteret har en tidsbegrænsning på 4 timer, mens andre har fri parkering. Følg skiltningen dér, hvor du parkerer.
Spørgsmål og afbud: Kontakt turneringsledelsen på turneringer@tik-badminton.dk. Meld gerne afbud hurtigst muligt.
Vi glæder os til at se dig til Yonex Cup Nytårsturnering 2026!
Med sportslig hilsen
TIK Badminton